Corona pandemien og de tilhørende restriktioner har bygget en stor rejselyst op hos vest-europæerne. De vil bare pakke kufferterne, og det må gerne være med destinationer i kikkerten, som man formentlig kun når at besøge én gang i livet..
Korte ferie-rejser i Europa er ok. Det har vi jo set med den popularitet, som Mallorca, Grækenland og Gran Canaria fik, straks efter at charter-billetterne blev frigivet.
Ifølge en ny analyse fra den store rejse-teknologi-udbyder Amadeus er det dog slet ikke tilstrækkeligt længere. I 2022 vil folk rejse meget længere væk. Til Afrika, Asien og Sydamerika.
I sin årlige ”Travel Trends” rapport har Amadeus målt på de rejsemål, som publikum søger mest på. Samtidig har Amadeus fremhævet nye destinationer, som ikke tidligere har været så mange online søgninger på.
Den største fremgang har inkaernes hjemby Machu Picchu i Peru fået. Her i 2021 er antallet af søgninger mere end fordoblet til ruinbyen, der ligger godt gemt højt oppe i Andes-bjergene.
Stor popularitet har også Tanzania i Afrika. Landet, der er mest kendt for sine safarier, er blevet søgt over 30 procent flere gange end i 2020.
Ud fra sine data i den nye rapport har Amadeus udpeget seks rejse-trends for 2022:
- Turister glæder sig til en rejse for livet.
- Aktiv øko-turisme bliver en stærk trend i 2022.
- Rejser sammen med venner er efterspurgt. ”Friendcations” kaldes de. Næste år bliver det store gensyn for mange.
- Folk drømmer om nye og spændende rejsemål, hvor de aldrig før har været. Inspirationen kommer fra tv og internet videoer.
- Forretnings-rejser vil få fremgang igen. Nye teknologier som f.eks. gratis mobil-betalinger er populære hos dette publikum.
- Et comeback for overlyds-fly og Hyperloop jernbaner vil give mennesker mulighed for at rejse langt på kortere tid.
Basis for Amadeus’ årlige trend-rapport er rejse-data, som selskabet selv indsamler via sine it-systemer til rejsebranchen. Amadeus kombinerer dem med gode aktuelle informationer i ”real time” og trends for længere tid. På den måde skal Amadeus kunne give et bedre bud på, hvad der vil ske i rejsebranchen i de næste fem år….
(Indledningsfoto: Cuncon / Pixabay)
Skriv et svar