De fleste danskere har nok indstillet sig på, at der ikke bliver rejser til udlandet her i julen og over nytår. Hverken storby-trips til at købe julegaver eller vinterferier på ski.
Udenrigsministeriet kunne desværre ikke komme med optimistiske budskaber med hensyn til smittefaren i Europa, da det her til eftermiddag offentliggjorde sine opdaterede rejsevejledninger for denne uge.
Alle europæiske lande har fortsat orange status, hvilket betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Forretnings-trips er ok, men ikke ferier.
Ingen af de spanske regioner har fået et ok. Tværtimod er Corona situationen på Tenerife forværret markant i den seneste uge.
Til gengæld er der en enkelt region i Norge og to i Frankrig, som danske trygt kan rejse til, fordi smittetallet er lavt. Den i Norge er Vestlandet.
De franske muligheder er langt mere eksotiske, og faktisk ligger de heller ikke i Frankrig. Det er de karibiske øer Guadeloupe og Martinique, som er franske kolonier.
Corona smitten på de to solbeskinnede øer er faldet så meget, at Udenrigsministeriet ikke længere fraråder rejser til dem. Så bare afsted til sol, hvide strande og lunt badevand….
(Indledningsfoto til artiklen: Jlxp / Pixabay)
Skriv et svar