EU administrationen og politikerne i Bruxelles er godt klart over, at klima udfordringerne ligger og ulmer, lige så snart Corona pandemien er ved at være overstået.
Derfor er EU Kommissionen nu kommet med et forslag om at gøre flyruterne mellem Europas storbyer kortere end i dag.
Det vil spare brændstof og dermed CO₂ belastning, når store fremskridt i motor teknologier som f.eks. el eller brint ikke ligger lige om hjørnet.
Selvfølgelig kan EU ikke bare tage et landkort frem og klippe nogle kilometer af flyruterne. I stedet vil EU gerne gøre ruterne mere direkte mellem lufthavnene.
Det skal ske gennem en øget digitalisering af rutestyringen over Europa, hvor mange maskiner i dag må tage omveje og flyve længere af hensyn til f.eks. luftens motorveje og korridorer, vejrforholdene og motorstøj i lavere flyvehøjder.
EU vedtog i går mandag en forordning, der forpligter Europas flyselskaber, lufthavne og flysikkerheds-organisationer til at modernisere deres trafikstyrings-systemer og tilpasse dem til en fremtid med mere fokus på klima og miljø.
EU vil fastlægge konkrete tiltag og lave en tidsplan, der skal overholdes. De vil blive offentliggjort i andet halvår af 2021. EU vil støtte initiativerne med penge og tilskud.
”En modernisering af lufttrafik-management er uundgåelig i Europa, hvis vi skal nå målene, der er fastsat i vores Green Deals. Ændringerne er også nødvendige for at redde luftfarts-sektoren på længere sigt,” forklarer EU’s trafik kommissær Adina Valean.
Green Deal er EU’s betegnelse for planer, der skal have fjernet alle drivhus-gasser i luften senest i 2050. Planerne betyder en ombygning af både erhvervsliv, industri, trafik, landbrug og boliger i de næste 30 år….
(Indledningsfoto til artiklen: Dominic Wunderlich / Pixabay)
Skriv et svar