I den realistiske erkendelse af, at verden langt fra er renset for Corona virus, anbefaler Danmarks nationale turistbureau VisitDenmark nu, at danskerne skal holde sommerferie i eget land.
Det lykkedes jo meget godt i sommeren sidste år, så i mangel på udenlandske gæster satser danske feriesteder derfor ekstra meget på at få turister fra eget land i hus.
Det sker med en ny kampagne, der lanceres i dag den 21. april. Kampagnens formål: Dansker – hold ferie i Danmark.
Kampagnen forsøger at vise mange af de oplevelser, man kan få – og som de færreste kender nu om dage:
Det kunne f.eks. være at køre på Puch Maxi knallert eller krydse igennem Københavns kanaler i en flydende jac
Den nye kampagne rulles ud gennem annoncer, reklamefilm, på sociale medier, i ”webisodes ”og i flere andre formater i løbet af året.
Selvom regeringen er begyndt at lempe på sine rejse-restriktionerne, ser den fortsat helst, at danskerne holder sommerferie i eget land:
”Danmark er et skønt ferieland med mange fine og unikke oplevelser. Det bekræftende sidste års mange tilfredse sommergæster. Derfor giver det rigtig god mening med en ny Danmarks-kampagne. Jeg glæder mig over, at vi også i år kan inspirere danskerne til at tage ud til de mange lokale turistattraktioner, som ser frem til at byde gæster velkomne,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Her i 2021 vil Danmarks-kampagnen have et nyt fokus sammenlignet med 2020, hvor den globale pandemi første gang gav anledning til at opfordre danskerne til at holde ferie i eget land.
Med skuespilleren Martin Brygmann ved roret fokuserede sidste års ’Meget mere end bare Danmark’-kampagnen på det storslåede og det nostalgiske ved at holde ferie i hjemlige omgivelser.
Kampagne-filmen blev hædret med bl.a. en tredjeplads af European Travel Commission og The International Committee of Tourism Film Festivals.
I år er fokus skiftet til de mange anderledes og uventede oplevelser, man kan få i Danmark:
Her vil skuespilleren Mette Horn -kendt fra teatergruppen Emmas Dilemma og fra Rejseholdet, Hotellet og som moren Agnete i Max Pinlig – agere frontfigur.
Midt i alt det nye gemmer sig en genganger fra sidste års kampagne. Da blev danskerne opfordret til at bruge hashtagget #baredanmark, når de lagde et billede af en oplevelse i Danmark op på de sociale medier.
Ideen har fortsat et godt tag i befolkningen. Indtil videre har danskerne delt 75.000 inspirerende billeder fra hele landet, og antallet af delte billeder stiger stadig hver uge.
Den nye kapagne er udviklet i samarbejde med de danske destinationer….
(Indledningsfoto til artiklen: Flying October / VisitDenmark)
Skriv et svar