Nogle politiske iagttagere mener, at den nuværende regering begik sin hidtil største bommert ved at afskaffe Store Bededag sidste år.
I dag mærker danskerne afskaffelsen helt praktisk, men det holder os bestemt ikke fra at holde de goe gamle traditioner med at spise varme hveder, fejre konfirmationer osv.
Rigtigt mange benytter også fredagen til at holde en forlænget weekend eller som tyvstart til en lang forårsferie.
I hvert fald ser regeringens formål med at sløjfe helligdagen ud til at have virket alt for godt- at danskerne skulle arbejde en dag mere. Tværtimod triller Mette og co. ned i menings-målerne.
Hos Danmarks femte-største charter-ferie-bureau Sunweb kan man bestemt heller ikke mærke, at danskerne knokler syv ekstra timer på jobbet.
Over 95 procent af alle Sunwebs rejser hen over Store Bededag er nemlig udsolgt her i uge 17. Det er mere end i både påske og pinse.
”Meget tyder på, at danskerne har bibeholdt deres fridag. Efterspørgslen efter at købe en ferie sydpå er langt større i disse dage end i en almindelig forårs-weekend,” forklarer Jan Lockhart. Han er Country Manager hos Sunweb Danmark.
Han tilføjer, at en betydelig del af den danske befolkning har fået skat tilbage. Faktisk 6.600 kroner i gennemsnit. Sammen med al den regn og kulde, vi har oplevet i den senere tid, har det øget danskernes lyst til at bruge pengene på en ferie,” fortsætter han.
Sunweb har også allerede ordre-bøgerne pænt fyldte i forbindelse med Kristi Himmelfart og Pinsen, der er danskernes næste helligdage.
På nuværende tidspunkt har Sunweb solgt henholdsvis 90 og 80 procent af sine rejser på de to datoer.
Dertil skal lægges, at bureauet på nuværende tidspunkt har solgt 25 procent flere sommer-rejser sammenlignet med slutningen af april sidste år.
(Indledningsfoto til artiklen: Lightscape / Unsplash)
Skriv et svar