Danske sommerhuse er blevet et hit igen i de seneste par år, hvilket ikke kun ses i de priser, de handles for. Antallet af gæster har også slået rekorder.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i de første syv måneder af 2022 henholdsvis over 4,5 millioner danske og 8,7 millioner udenlandske overnatning i de danske feriehuse.
Det er 20 procent flere end i 2021, hvor sommerhusene især blev udlejet til danskere på grund af Corona pandemien og rejse-restriktioner.
Det stigende antal feriegæster kommer også med anderledes ferie-mønstre og -ønsker til de sommerhuse, de gerne vil leje.
De går efter både mere luksuriøse og mere unikke ferieboliger, der ikke bare ligner sommerhuset ved siden af eller dem, der er flest af på markedet.
Den trend kan man bl.a. mærke hos DanCenter, der er en af landets største feriehus-udlejere. DanCenter har taget konsekvensen og har lanceret det nye koncept ”Unique Homes.” Her har man i første omgang placere fem særprægede danske sommerhuse:
”Vi har håndplukket nogle af de mest unikke feriehuse i vores sortiment. Hver for sig gemmer de på en unik historie, arkitektur eller beliggenhed. I hvert tilfælde har vi fået husets ejer til at sætte ord på, hvorfor netop deres hus er noget særligt. Den forklaring kan vores gæster fremover læse på vores hjemmeside,” forklarer Kim Holsted. Han er adm. direktør for DanCenter.
De fem første ”unikke” sommerhuse ligger i Ebeltoft, Løgstør, Fjand, Aalbæk og Hejlsminde. Sidstnævnte er f.eks. udvalgt, fordi feriehuset tidligere fungerede som en togremise.
Ud over de enestående sommerhuse i Danmark har DanCenter udpeget ni helt specielle ferieboliger i Sverige og Norge. DanCenters søster-virksomhed Belvilla har gjort noget tilsvarende med 23 huse i Sydeuropa….
(Indledningsfoto fra Fjand til artiklen: DanCenter)
Skriv et svar