Hvor foretrækker I at bo og overnatte, når I er ude at rejse?
Mulighederne er jo mange. Lige fra hoteller, over camping og feriehjem, hos familie og venner til leje-lejlighed, ferie-ressort eller bed & breakfast.
Folk fra de store lande i Europa foretrækker helt klart hoteller, viser en ny rundspørge, som Booking.com har foretaget.
Spanierne er mest vilde med hotel-ophold, som 70 procent af dem ville vælge. Hos tyskerne er det 62 procent.
Noget anderledes hos italienerne, hvor hoteller også er favoritten, men Bed & Breakfast lander på en suveræn andenplads med 36 procent.
Hos briterne selv, der ellers må være mest vant til Bed & Breakfast fænomenet i Europa, kommer B&B ikke over 16 procent.
Franskmændene er ikke så vilde med hoteller, for kun 48 procent sætter den ferieform øverst på deres hitliste.
I Frankrig er familien meget vigtig. Derfor vil man gerne tilbringer ferien hos pårørende. Det siger 29 procent.
Generelt ligger ferie-lejligheder højt hos europæerne, og det taler jo for Airbnb og de andre lejebolig-udbydere.
Denne ferieform er mest populær hos tyskerne med 29 procent, mens den er mindst udbredt hos englænderne med kun 18 procent….
(Indledningsfoto: Bruno Maceiras / Pexels)
Skriv et svar