Mange danskere vil bare ud at rejse, fordi de kan igen – nu, hvor rejse-restriktionerne er forsvundet langt hen ad vejen i Europa og snart også i Thailand.
Og alligevel. En ny analyse fra den store online portal Booking.com – ”Sustainable Travel Report 2022” – afslører nemlig, at danskerne har brugt rejse-pausen under Corona til at tænke sig lidt mere om.
Nu siger 68 procent af danskerne nemlig, at bæredygtige rejser er vigtige for dem. Tilsvarende mener 39 procent, at de triste historier om klima-forandringer har påvirket dem til at tage mere bæredygtige valg på deres rejse.
62 procent erklærer, at de ønsker at rejse mere klima-rigtigt i de kommende 12 måneder. Det er hele 14 procent flere end, da Booking.com stillede samme spørgsmål for et år siden.
Hver femte eller 23 procent afslører, at de senest valgte et rejsemål tættere på deres hjem end normalt i det seneste år. Forklaringen var både Corona risiko og ønsket om at mindske sin CO2 belastning på rejsen.
Præcist lige så mange fortæller, at bæredygtige tiltag fra hoteller og transportens side – f.eks. flyselskaber og busser – spiller en vigtig rolle i deres valg på den næste rejse.
Faktisk siger 56 procent af danskerne, at der er større sandsynlighed for, at de vil vælge et overnatnings-sted med klima-tiltag. Godt at vide for de efterhånden mange hoteller, som har taget grønne initiativer.
Booking.com præmierer også selv disse tiltag. Over 100.000 overnatnings-steder markeres nu som ”bæredygtige” på den store online portal.
De meget grønne danske tal er del af en international rundspørge, som Booking.com har foretaget blandt 30.000 rejsende fra 32 lande.
Det grønne indeholder imidlertid også sociale og samfundsmæssige hensyntagen: 47 procent af danskerne fortæller således, at de ønsker at gøre noget godt for de steder, de besøger på rejsen.
50 procent har overnattet på et bæredygtigt hotel eller lignende i det seneste år. Det gjorde de af flere årsager, fortæller analysen:
- 29 procent for at reducere deres egen private påvirkning af klima og miljø i deres ferie.
- 21 procent ønskede at få en mere lokal oplevelse.
- 20 procent mener, at bæredygtige overnatningssteder er bedre for lokalsamfundet.
- 47 procent vil gerne gøre noget godt for de steder, de besøger.
- 22 procent valgte at rejse uden for højsæsonen for at undgå for mange mennesker på samme sted og på samme tidspunkt, som man så ofte ser det ved de klassiske feriesteder om sommeren. 27 procent er villige til at gøre det næste gang.
- 14 procent valgte at tage til mindre populære rejsemål for at undgå menneske-masserne. 53 procent overvejer at følge samme eksempel på deres næste ferie.
- Endelig siger 21 procent – en femtedel – at de tænker meget over masse-turisme. De vil måske vælge et alternativ til deres ellers favorit-rejsemål for ikke selv at bidrage til over-turismen.næste gang.
Booking.com’s undersøgelse viser dog også, at det ikke altid er lige nemt at finde attraktive rejsemål, der ikke allerede er overfyldt.
30 procent af de danske rejsende svarer således, at det ikke er muligt at finde bæredygtige rejsemuligheder i byer og mange andre populære turist-destinationer.
Med andre ord må turist-erhvervet blive bedre til at markedsføre grønne og klimarigtige rejser. Måske vil det være en god idé at samarbejde mere på kryds og tværs i stedet for at reklamere hver for sig.
Det samme gælder, når branchen vil tilfredsstille danskernes stigende lyst til at møde lokal kultur i deres ferie – ikke kun masse-turisme.
60 procent svarer, at de ønsker at have oplevelser, der afspejler det lokale samfund, traditioner, værdier og kultur. Dertil kommer, at 47 procent vil gøre noget godt for de steder, de besøger i ferien.
Ifølge den nye analyse har 15 procent aktivt undersøgt de kulturelle kvaliteter på de destinationer, som de har udvalgt til deres næste ferie.
19 procent er desuden villige til at betale ekstra for deres ferierejser, hvis det kan sikre, at der går flere penge tilbage til støtte for lokalsamfundet, man besøger.
Alt sammen meget godt, hvis det da ikke var, fordi hver tredje – 34 procent – hævder, at de ikke ved hvordan og hvor de skal finde aktiviteter eller ture med positiv effekt for den lokale natur eller befolkning….
(Indledningsfoto til artiklen: Booking.com)
Skriv et svar