Hvis I planlægger at tage til Dubai og Emiraterne på ferie, er der lige nu kommet et par ekstra attraktioner at besøge i landet på den arabiske halvø.
Dubai vil nemlig erstatte traditionelle biograf-snacks med ægte gourmet menuer i Michelin klassen, når publikum vil ud og se en film på det store lærred.
Ud med popcorn, slikposer, hapsdogs og colaer i plastik-krus. Ind med rigtigt porcelæn, god vin og måltider i topklasse, som kan matche oplevelsen ved at se en ny superfilm.
Bag cinema-gourmé projektet står den kendte koreanske Michelin kok Akira Back. Han slår normalt sine folder i Las Vegas i USA, hvor man har opnået kult-status med sine pizzaer med tun-fuld og tacos med japansk Wagyu oksekød.
Her i september lægger Akira ud med en speciel menu, som kun kan fås i en række udvalgte biografer i Emiraterne. Senere er det planen at sprede god mad til film til andre rige arabiske lande som Qatar, Kuwait og Bahrain.
Biograf-gængerne kan vælge mellem at få deres middag serveret enten i en privat lounge i biografen eller få den bragt direkte til deres sæde på en bakke inde i den store sal. Menuerne er designet, så de kan spises med fingrene eller meget lidt bestik.
De første biografer, hvor Akiro Back er flyttet ind, ligger i Mall of the Emirates, Ciry Centre Mirdif og Nakheel – alle i Dubai. De næste bliger Al Jimi Mal, Nation Towers, The Galleria Al Maryah Island og Yas Mall i Abu Dhabi….
(Indledningsfoto til artiklen: Vox Cinemas)
Skriv et svar