Over 1.600 flyafgange måtte i går fredag aflyses i USA, fordi snestormen Gerri hærger især midtvesten og gav problemer for trafik, erhvervsliv og elforsyning i 12 amerikanske delstater-
Meteorologer forudser streng frost i hele denne weekend, som sagtens kan give trafikale udfordringer.
I torsdags advarede USA’s luftfarts-myndigheder FAA om, at tunge skyer, sne og storme kunne skabe forsinkelser og aflysninger i mange lufthavne-
United Airlines er et af de flyselskaber, som er hårdest ramt. Allerede fredag stregede United 238 flyafgange. Også lavpris-giganten Southwest Airlines har aflyst mange flyvninger fredag lørdag.
Trafik-situationen for flere amerikanske selskaber forværres så af, at de venter på start-tilladelse for deres Boeing 737 MAX-9 fly.
De er blevet ”grounded” efter den dramatiske episode forleden dag hos Alaska Airlines, hvor en del af kabine-væggen faldt af, mens flyet befandt sig i 5.000 meters højde.
Store amerikanske lufthavne som Chicago O’Hare, Dallas-Fort Worth og Denver venter mindst 10 centimeter sne og stærk vind til storm i løbet af lørdag. Chicago alene har derfor meldt om over 800 forsinkelser….
(Indledningsfoto til artiklen: Miguel Angel Sanz / Unsplash)
Skriv et svar