Den engelske multi-iværksætter Sir Richard Branson har altid været god for en overraskelse, og der er aldrig kedeligt omkring den underholdende milliardær.
Branson opfandt f.eks. musikeren Mike Oldfield til sit pladeselskab Virgin Records. Senere byggede han verdens største musik-butikker og åbnede Virgin Atlantic, der var det første flyselskab med ordentlig lyd og video til passagererne.
Senere har Branson åbnet egne toglinier i England, givet Coca-Cola konkurrence er godt på vej ud i universet med sine Virgin Galactic rumskibe.
Typisk Richard Branson sørger han i dag for, at hans kommende krydstogt.rederi Virgin Voyages ender i alverdens medier, længe før det første skib har forladt værftet.
Virgin Voyages præsenterer ikke engang nye skibe. Nehhjjj – nyheden er, hvordan personalet ombord på ”Scarlet Lady” skal gå klædt, når skibet tager ud på sit første krydstogt i 2020.
Branson vil nemlig revolutionere sin besætnings uniformer. Slut med de meget traditionelle jakker, bukser og nederdele i blåt og hvidt, som næsten alle krydstogt-redier bruger. De skal jo se maritime ud.
I kan se uniformerne på billederne til denne artikel. De ligner mere mode-outfit, der kommer lige fra en catwalk, end klæder, man forventer at se på et stort passagerskib.
Uniformerne er blot én af mange overraskelser, gæster hos Virgin Voyages vil møde ombord. Skibene har f.eks. tattoo-shops, pladebutikker med vinylskiver, rigtige rock koncerter osv.
Beklædningen til personalet ombord er skabt i samarbejde med den britiske modes-designer Gareth Pugh. Den bryder med konventionerne på mange måder. Borte er f.eks. striberne til skibets officerer – de såkaldte epauletter. Væk er slips og veste.
“Mennesker er det vigtigste element i Virgins virksomheder. Når de har det godt, giver de den bedste service. Vi vil have, at personalet hos Virgn Voyages er de lykkeligste mennesker på havet,” siger Richard Branson i en pressemeddelelse.
Gareth Pugh understreger, at uniformerne ikke kun ser voldsomt godt ud. De er også praktiske og funktionelle. De er prøvebåret og testet i næsten to år, inden de var klar til at blive præsenteret.
For at gøre Virgin personalet helt unik i deres visuelle fremtræden får de special-designede sneakers på. De er røde som Virgins signatur-kulør og kommer fra det trendy skomærke PLAE i San Francisco.
Efter sådan en rundtur i Virgins mode-univers står man tilbage med en dyb overvejelse: Hvad tør man selv tage på af kluns som gæst på ”Scarlet Lady”, hvis man vil matche besætningen….
Skriv et svar