Selvom krydstogt-industrien er banket lige så meget ned som flyselskaberne i øjeblikket, er det ikke alle rederier, som kalder sig kuldsejlet.
Flere rederier har præsenteret helt nye skibe, så de må stadig tro på en glorværdig fremtid efter Corona. Ingen tør dog give et bud på, hvornår den dør til paradis bliver genåbnet.
Den seneste krydstogt nybygning kommer fra altid optimistiske Sir Richard Branson, der knap nok nåede at få sit første skib i søen, før Corona stoppede alle cruises.
Nu har Bransons Virgin Voyages så afsløret navnet på sit tredje skib, der skal stævne ud på sine første krydstogter i sommeren 2022.
Virgin vil placere sin nye ”Resilient Lady” i Athens havn Piræus. Herfra skal det sejle krydstogter af syv dages varighed i Adriaterhavet, det græske øhav og i den østlige del af Middelhavet generelt.
Det første krydstogt går fra Athen / Piræus over Santorini, Rhodos, Kreta og Mykonos. Togt nummer to besøger Athen, Korfu, Argostoli, Dubrovnik og Kotor.
Virgins to første krydstogtskibe spiller naturligvis på ejerens glorværdige fortid i musikbranchen. Branson opfandt I sin tid Mike Oldfield, stiftede pladeselskabet Virgin og opfandt begrebet multimedia supermarkeder med sine Virgin Megastores.
Senere er Branson gået i rejsenbranchen og har åbnet tre flyselskaber som bl.a. Virgin Atlantic. Han ejer flere togselskaber i England plus Virgin Orbit, der vil sende turister på rumrejse fra næste år.
Bransons nye krydstogt skib er kun to voksne. Det indeholder en koncert-scene til rock- og pop-kunstnere, to natklubber, spa, udendørs løbebane, yoga studie og en musikbutik i klassisk stil, hvor man kan købe LP plader på vinyl.
Virgin Voyages reklamerer også med, at ”Resilient Lady” får et kollektiv af kokke med Michelin stjerner, der skræddersyr menuerne til hver enkelt gæst. Det er med i billetprisen.
Det nye ”Resilient Lady” skal først stå færdig i juli 2022 og vil derefter straks sejle på arbejde i Grækenland. Virgin Voyages to andre skibe stævner ud senere i år.
”Scarlet Lady” skal få sin store debut i Miami til juli og sejle i Karibien. Til november følger ”Valiant Lady” op med sejladser, der har Barcelona som udgangspunkt….
(Indledningsfoto til artiklen: Virgin Voyages)
Skriv et svar