Siden luftfartens comeback tidligere på året har lavpris-specialisterne fra Ryanair og Wizz Air været de europæiske flyselskaber, der buldrede stærkest frem.
Den ene nye rute efter den anden blev åbnet med påstande om, at de to selskaber var godt på vej tilbage til før-Corona tilstande. Det vil sige fyldte fly.
Nu kunne det se ud, som om i hvert fald Wizz Air er nødt til at vælge backgearet. I hvert fald lukker den ungarske selskab hele 84 ruter inden nytår.
Tilsyneladende slipper danske lufthavne og ruter for nedskæringerne. De rammer til gengæld hårdt i Norge, Italien, Østrig og Polen.
Næsten en tredjedel af lukningerne går ud over ruter til og fra Italien, der ellers har udviklet sig til Wizz’ største marked. Med flere ruter end hjemmebanen i Ungarn.
For et år siden tog Wizz Air på erobringstogt i Norge, hvor ungarerne ville slås direkte med bl.a. SAS og Norwegian på både indenrigs og internationale ruter.
Det holdt kun i et halvt år, indtil Wizz blev uvenner med norske politikere. For at beskytte de lokale flyselskaber ville de ikke rejse med den nye lavpris-udfordrer.
Blandt de 84 rute-lukninger er adskillige mellem norske lufthavne og destination længere nede i Europa. Meget kunne derfor tyde på, at Wizz Airs eventyr i fjeldene er slut….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winkler / Pexels)
Skriv et svar