Mens traditionelle full-service flyselskaber som Lufthansa, SAS, British Airways eller Air France er forsigtige i deres prognoser for fremtiden, buldrer lavpris-selskaberne frem med store forventninger.
I dag fortæller ungarske Wizz Air således, at man vil tre-doble sin flåde af fly frem til 2030. Fra 142 Airbus fly lige nu til over 500 om ni år.
For at kunne flyve dem vil Wizz Air ansætte mindst 4.600 ekstra piloter. De vil få masser at lave på nye ruter, der især skal sprede sig over Vest- og Nordeuropa.
”Vi glæder os til at flyve ind i en spændende ny fremtid, hvor vi skal ansætte tusinder af nye piloter. Det kan både være begyndere og erfarne piloter med 20 års erfaring i cockpittet. Vi har en egen Pilot Academy til at undervise og omskole dem,” siger Heiko Holm. Han er Chief Operating Officer (COO) hos Wizz Air.
Meddelelsen fra Budapest må være gode nyheder for de mange piloter, som enten er blevet fyret under Corona eller sendt hjem på ubestemt tid, fordi der ikke var arbejde til dem.
Wizz Air lover faste ansættelser og konkurrence-mæssige lønninger. Desuden har Wizz et fleksibelt program, der skal gøre det muligt at få en god work-life balance. Ikke lige noget, man typisk hører fra lavpris-selskaberne.
I de senere måneder har Wizz Air allerede uddannet de første 150 piloter til sin ambitiøse fremtidsplaner. Inden årets udgang skal yderligere 300 piloter ansættes.
Wizz Air bruger udelukkende fly fra Airbus A320-familie. De hvidt, pink og lilla farvede maskiner er hyppige gæster i de større danske lufthavne….
Indledningsfoto til artiklen: Wizz Air)
Skriv et svar