Der er stor forskel på, hvor optimistiske flyselskaberne er med hensyn til at komme tilbage efter Corona med fuld styrke.
SAS mener f.eks, at der kan gå flere år. Det samme siger British Airways. Helt anderledes hos Wizz Air: Dér regner man med at nå 90 procent her i juli og ramme 100 procent i august.
I forbindelse men en meddelelse til Londons børs i dag oplyser Europas tredje-største lavpris-selskab, at det vil nå samme passagertal i næste måned som i august 2019. Som første større flyselskab i Europa.
Optimismen hos det ungarske flyselskab er bemærkelsesværdig. Wizz Air har nemlig netop aflevereret et kvartals-regnskab, der viste et underskud på 114 millioner euro for månederne april til juni.
Wizz Air fortæller også, at man havde ansat 600 nye piloter og kabine-ansatte på grund af den øgede travlhed. I april sidste år fyrede Wizz 1.000 og skar I lønningerne hos de tilbageblevne.
Wizz Airs direkte rivaler melder også om fremgang, men ikke helt så stor:
easyJet fortalte før weekenden, at selskabet nu var oppe på 60 procent af kapaciteten fra før Corona, mens Ryanair valgte at udtrykke sig på en lidt anderledes måde ved sin regnskabs-aflæggelse i går:
Da sagde Ryanair, at man ventede at nå 100 millioner passagerer i det løbende regnskabsår. Det vil være en markant fremgang fra 27,5 millioner sidste år, men stadig langt fra de næsten 150 millioner året forinden….
(Indledningsfoto til artiklen: Wizz Air)
Skriv et svar