Når vinter-fartplanen indføres i slutningen af oktober, vil Københavns Lufthavn få tre nye flyruter, der alle fører til destinationer i Østeuropa.
Bag ruterne står det store ungarske lavpris-selskab Wizz Air, som har speciale i flyruter til Østeuropa, Balkan, Arabien og England.
Fra oktober får København nye ruter til Budapest i Ungarn samt Gdansk og Katowice i Polen. De vil blive betjent med Wizz Airs Airbus A320neo maskiner.
På den nye rute mellem den danske og den ungarske hovedstad kommer Wizz Air til at konkurrere vingespids til vingespids med Ryanair og Norwegian.
Til Gdansk kæmper Wizz Air med SAS og Ryanair, mens Wizz ser ud til at blive solo på den nye rute mellem København og Katowice.
Budapest vil blive betjent mellem fem og syv gange om ugen. Ruten til Gdansk kan man tage fire gange ugentligt og Katowice fem gange.
Vanen tro varsler Wizz Air priskrig på sine nye ruter. En én-vejs billet koster således 149 kroner på alle tre nye ruter….
(Indledningsfoto til artiklen: Sandor B / Pixabay)
Skriv et svar