At det går fremad for turismen kan bl.a. måles på, at hotelkæderne er begyndt igen at åbne nye adresser.
Det gælder også for den danske lavpris-kæde Zleep Hotels, der nu vil åbne i hjertet af den tyske storby Leipzig. Der er tale om et hotel med 150 værelser, lobby, reception, bar og egen parkeringsplads.
Zleep Hotel Leipzig, der skal åbne i 2024, får adresse på Rosa-Luxemburg-Strasse 42. Det er kun ét stop med sporvogn fra byens hovedbanegård og 10 minutters gang fra centrum.
Leipzig er en stor messeby og hjem for et af Tysklands ældste universitetet. Byen har også et berømt operahus, en zoo og mange museer.
Zleep Hotels har i dag den tyske hotelkoncern Deutsche Hospitality som medejer. Koncernen har i forvejen Steigenberger Grandhotel Handelshof og et IntercityHotel i Leipzig….
(Indledningsfoto til artiklen: Zleep Hotels)
Skriv et svar