Det er ligefrem blevet trendy, at danske hoteller hjælper studerende uden tag over hovedet med at finde en overgangs-bolig, mens de kommer i gang med studiet.
Alle danske hoteller har rigelig plads på grund af Corona krisen. Derfor et det oplagt at leje ledige værelser ud til studerende, der er ofre for manglen af boliger i de store danske universitets-byer.
Værelserne lejes ud for 30 dage ad gangen – og til væsentligt lavere priser end normalt. Men bedre at få små penge i kassen end slet ingen, siger hotellerne.
Det seneste hotelkæde, der er hoppet med på vognen, er Zleep.
Modsat konkurrenterne, hvis studie-tilbud kun gælder på nogle få hoteller i København og Aarhus, gælder Zleeps studie-tilbud alle kædens 13 hoteller i Danmark.
Zleeps hotelværelser er normalt ret billige, og det samme gælder altså også det lokkemaden til boligløse studerende.
Zleep tager kun 4.500 kroner for én person pr. måned. Med i prisen er WiFi adgang og ugentlig rengøring. Morgenmad skal de studerende åbenbart selv betale. Den er ellers med i prisen hos andre hotelkæder.
Zleep Hotels studie-bolig-koncept løber året ud….
(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)
Skriv et svar