Det er bestemt ikke kun i mobiltelefoner, at Kina invaderer Europa og verden Også i den europæiske – og nu også danske – rejseverden dukker kineserne op.
Lige før weekenden kom det således frem, at den kinesiske Fosun koncern har købt rettighederne til Thomas Cook navnet og hotelkoncepterne Case Cook og Cook Club.
I går fulgte så meddelelsen, at den kinesiske Huazhu Group overtager den store tyske Deutsche Hospitality koncern, som danske Zleep Hotels er en del af.
Tyskerne overtog den hastigt voksende Zleep kæde så sent som i januar, så det er anden gang på bare et år, at Zleep får nye ejere.
Deutsche Hospitality omfatter fem kæder med 118 hoteller i 19 labde. Ud over danske Zleep er det Steigenberger, Jaz, Maxx by Steigenberger og Intercity hotels.
Det kunne lyde som en stor mundfuld for kineserne, men de er vant til gigantiske tal. Med mere end 5.000 hoteller i 400 byer er Huazhu i forvejen en af klodens største.
Huazhu har fordelt sine mange hoteller i 18 separate kæder, der dækker alt fra økonomi klasse til det lidt højere niveau.
Kineserne står dog svagt i luksus-segmentet, og det skal opkøbet i Tyskland hjælpe med. Steigenberger hotellerne hører til den kategori.
Ud over de fem kæder under Deutsche Hospitality kontrollerer Huazhu Group også kendte hotelnavne som f.eks. Novotel, Ibis og Mercure.
Danske Zleep Hotels omfatter 11 hoteller her i landet og et enkelt i Sverige. Tre yderligere hoteller er på vej, og kæden har en ambition om at have 40 hoteller i 2025….….
Skriv et svar