EU har længe puslet med at lave et fælles-europæisk Corona pas, men som så meget andet tager ting lang tid i EU’s enorme administration.
Det har fået flere flyselskaber og lande til at udvikle deres egne Corona pas, fordi de ikke ville vente på Bruxelles. Det gælder bl.a. Danmark og Sverige, flyselskaber som British Airways eller flyselskabernes organisation IATA.
Lidt overraskende kom EU Kommissionen i dag ud med, at det europæiske Corona-pas skal være klar til udstedelse senest den 1. juni. Det digitale pas på mobiltelefonen kan dermed bruges til rejser i sommerferien.
Projektet blev præsenteret officielt i Bruxelles i dag. EU kalder det for et ”digitalt grønt certifikat”. Sikkert inspireret af Israels ”grønne pas” til Corona vaccinerede.
I EU’s nye pas skal ikke kun vise, at man har fået foretaget vaccinationer. Det skal også vise antallet af PCR- og lyntests, som man har foretaget og hvornår. Desuden fortæller det, om pasbæreren har været smittet med Corona eller ej.
Ifølge EU-Kommissionen er fri bevægelse et af de centrale rettigheder for borgere i den europæiske union. Det grønne pas kan være med tii at bringe friheden tilbage, efter at vi har måttet leve med rejse-restriktioner i et år nu,
Det lyder alt sammen fint og godt – i teorien. Problemet er blot, at EU-landene ikke er enige om, hvilke døre og grænser det grønne bevis skal kunne åbne.
Flere lande er f.eks. skeptiske over for, at EU vil kræve, at passet skal indføres ved lov. At få alle medlemmer til at acceptere det, kan tage lang tid.
I mellemtiden vil andre have mulighed for at lancere deres egne Corona pas, og det vil forvirre både slutbrugere og rejsebranche.
EU’s hurtige udvikling af Corona passet støder dog på glæde i luftfarts-branchen. Den ledsager dog klappene med en løftet pegefinger om, at EU også skal huske at præsentere en køreplan for at genoplive rejsebranchen. Ellers nytter et fint nyt digitalt pas ingenting.
Fem branche-organisationer fra luftfarten har i dag udsendt et fælles statement, hvor de opfordrer EU til at fremskynde et forslag fra Europa-rådet og EU-Kommissionen. Forslaget vil foretage en koordineret åbning af alle EU-interne grænser, inden sommerferierne begynder.
Storbritannien er foreløbig det eneste land i Europam der har præsenteret sådan en plan. Den angiver præcist, hvor engelske borgere igen kan få lov til at rejse….
(Indledningsfoto til artiklen: Lukas / Unsplash)
Skriv et svar