
Millioner af mennesker bruger hvert år verdens største online delebolig platform Airbnb. Blandt dem også hundrede-tusinder af danskere. Både dem, der kigger efter en privat bolig, når de skal ud at rejse. Og dem, som gerne vil leje deres egen ud, mens de er bortrejst.
Hos Airbnb har folk flere millioner boliger at vælge imellem over hele verden. Ikke alle er lige eftertragtede, og selvfølgelig er der nogle, som er meget mere søgte end andre,
Airbnb har lige kigget i sine enorme databaser og fundet frem til de mest populære boliger gennem de seneste 10 år. Det er lejligheder og huse, som optræder på flest ønskelister.
Top-boligerne er ikke nødvendigvis de dyreste eller mest ekstravagante, men de er alle noget ud over det normale.

I 2019 var denne strandvilla i Santa Catarina i Brasilien den mest populære på Airbnb. 275.862 brugere havde den på deres ønskeliste. (Foto: Airbnb
Fra et konkylie-hus i Mexico til en træhytte i junglen på Bali har de det til fæles, at de vækker eventyreren i de fleste mennesker.
De giver lyst til at rejse mod fjerne kyster og glemme, at vi nu skal sidde hjemme i privaten i 14 dage, fordi halvdelen af Danmark er lukket – og en stor del af ferie-aktiviteten i udlandet er aflyst.
Her er de mest eftertragtede huse for hvert år på Airbnb….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)

I 2018 skulle man forbi den græske ø Santorini for at finde dem mest ønskede bolig. 254.773 klikkede på denne lejlighed, der er bygget ind i en grotte. (Foto: Airbnb

I 2017 drømte over 204.000 Airbnb brugere om at bo i denne moderne villa i Phuket i Thailand. (Foto: Airbnb)

I 2016 gik 28.305 menneskers drømme til denne sydafrikanske bolig i Camps Bay ved Cape Town. (Foto: Airbnb)

I 2015 var Bali i mange Airbnb brugeres drømme, 271.887 lagde en træhytte i en jungle-lignende park på deres ønskeliste. (Foto: Airbnb)

I 2014 ville næsten 153.000 mennesker gerne bo i Canadas natur. Mere præcist i et lerhus på øen Maine Island, der kun har 1.000 indbyggere. (Foto: Airbnb)

I 2013 ville 235.803 Airbnb brugere gerne flytte ind i dette sneglehus-lignende palæ på øen Islas Mujeres i Mexico. (Foto: Airbnb)

I 2012 ville flest leje et champignon hus midt i en californisk skov. Huset har både køkken, Wi-F og et stort glastag. (Foto: Airbnb)

I 2011 var 3.686 ønsker nok til at gøre denne toskanske villa til den mest populære bolig på Airbnb. Her er plads til 16 gæster ad gangen. (Foto: Airbnb)
Skriv et svar