Danske politikere ser omsider ud til at få øjnene op for de negative sider af de mange krydstogtskibe, der anløber flere danske havne. De forurener.
Havnebyer med mulighed for at få besøg af de kæmpestore flydende underholdnings-byer har en tendens til at lade sig forblænde af udsigten til at få tusinder af turister i land, hver gang et krydstogtskib ankommer. Tusinder med penge til at shoppe i de lokale butikker.
Bagsiden af medaljen ser man primært omkring Middelhavet, hvor flere kendte havnebyer nærmest er blevet oversvømmet af krydstogtskibe.
Værst er det gået ud over Venedig, Dubrovnik og Santorini, der har været nødt til sætte en grænse for, hvor mange krydstogtskibe de vil have besøg af hver dag.
Det andet problem er den forurening, som kommer fra krydstogtskibene. Her på Trends & Travel har vi påpeget problematikken i mange artikler, men først i dag har et af landets store medier taget historien op.
Det er TV2, som straks har fået Københavns overborgmester Frank Jensen op på dupperne. Selvom forurenings-problemerne i Københavns Nordhavn har været kendt i flere år – og påpeget i rapporter – skal der en tv-omtale til, før politikerne for alvor gør noget ved det.
Forurener mere end vejtrafik
Problemet i havnene er, at krydstogtskibene ikke slukker deres store diesel-motorer, når de lægger til kaj. De tøffer videre nede i maven på de sejlende kæmper og udspyer tonsvis af usunde SOx ogNOx partikler i luften imens. Partiklerne generer menneskers åndedræt og kan være en pestilens for bl.a. astmatikere.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet påpeger, at et krydstogtskib ved kaj forurener lige så meget som 5.000 biler, der ruller gennem en by.
Tilsvarende målinger fra den internationale miljø-organisation Transport & Environment afslører, at de ca. 350 krydstogtskibe, der anløber danske hovedstad i sommer-periode, forurener seks gange mere end alle Københavns personbiler, lastvogne, busser og varevogne tilsammen – på et helt år.
Ifølge miljø-organisationen ligger København på en tiendeplads blandt de havne i Europa, der er hårdest belastede af forurening fra krydstogt-skibene.
Norge og Tyskland går forrest med krav om, at krydstogtskibe skal sættes i stikkontakten, når de lægger til kaj. Med andre ord, at der bygges såkaldte landstrøm-anlæg i havnene, som skibene kan koble sig op på.
I Danmark er Københavns Nordhavn det eneste sted, hvor man har et landstrøm-anlæg på vej. Men det er ikke længere tilstrækkeligt. Nu skal der gøres mere ved krydstogtskibenes forurening i den danske hovedstad, lover overborgmester Frank Jensen i TV2.
Frank Jensen har dog en pointe i, at det først nu giver (kommerciel) mening med sådan et anlæg. Højst 25 pct. af de nuværende krydstogtskibe på havet er nemlig forberedt på landstrøm.
Udviklingen er dog ved at vende, og de fleste nye krydstogtskibe, som bygges nu, har muligheden for at bruge el i stedet for den tunge og stærkt forurenende bunkers-olie. Ifølge den internationale krydstogt-organisation vil 50 pct. af skibene være klar til landstrøm i 2025.
Nogle enkelte krydstogtskibe er endda udstyret med hybride motorer – på samme måde som det i dag er trendy for personbiler.
Norske Hurtigruten sendte i den forløbne uge verdens første hybride krydstogtskib – Roald Amundsen – på sit første togt. Næste år vil Hurtigruten have et søsterskib klar, der også sejler på en mix af elektricitet og flydende naturgas (LNG).
520 krydstogtskibe til Danmark
Ifølge Danmarks Statistik anløb 520 krydstogtskibe danske havne i 2018. I år er det 540. Kigger vi ti år tilbage, var talllet kun 366. Det svarer til en stigning på 42 pct.
De mange skibe har omkring 1,2 millioner passagerer ombord. Knap en million lander i hovedstaden – på Langelinie eller ved de nye terminaler længere ude i Nordhavnen.
København er suverænt landets største krydstogthavn, og her har antallet af skibe ligget nogenlunde stabilt igennem de senere år. Nemlig på omkring 330 til 345.
Den store fremgang er sket i landets øvrige havnebyer, der er helt vilde efter at få besøg af de store skibe. Det er byer som Aarhus, Kalundborg, Rønne, Aalborg og Skagen.
Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at passagertallet stiger hurtigere end antallet af krydstogtskibe. Med andre ord bliver skibene større og større.
Det ses tydeligt i København, der adskillige gange i år får besøg af skibe med op til 5.000 passagerer ombord. Dertil kommer den sejlende personale på 1.000 til 2.000.
København når ikke helt op på en million krydstogt-gæster i år, men er tæt på – omkring 980.000. Det viser, hvor stor betydning denne rejseform har fået for hovedstadens detailhandel.
I flere af butikkerne på Strøget har man f.eks. ansat kinesere som ekspedienter. De skal hjælpe deres landsmænd, når de hopper af krydstogtskibene for at shoppe i land.
Hver udenlandsk krydstogt-gæst bruger omkring 1.800 kroner, mens han eller hun er i København, men beløbet må være meget større i de mest populære butikker.
Kigger man f.eks. ind i ECCO’s shop på Strøget, når der ligger krydstogtskibe i havn, vrimler det med kinesere.
De køber ikke kun ét par, men mange fordi ECCO er et meget eftertragtet skomærke ude i Kina. ECCO har derfor også flere kinesiske ansatte til at service deres landsmænd m/k.
Også et problem ude på havet
Krydstogtskibe i havnene er dog kun den ene side af forurenings-problemet. Den anden er, hvad der sendes ud af skorstenene, når skibene sejler for fuld fart ude på havene.
Den tyske miljø-organisation NABU (Naturschutz Bund Deutschland) offentliggør hvert år en Top-20 liste over de mest og de mindst forurenende krydstogt-skibe i Europa.
NABU’s ofte kontroversielle målinger blev i december sidste år bekræftet af det tyske svar på det danske forbrugerråd Tænk.
Testerne i Stiftung Warentest prøve-sejlede 12 krydstogt-skibe i europæiske farvande. Skibene fik generelt ros for deres sikkerhed, mens der var mangler næsten overalt, når det gælder forurening og miljø-beskyttelse.
En ny amerikansk rapport fyrer nu op under anklagerne, at krydstogt-rederierne slet ikke gør nok for at forhindre, at deres skibe sviner.
At gemme sig bag lidt overfladisk kosmetik som f.eks. at forbyde éngangs bestik, sugerør og rørepinde af plastik hjælper slet ikke i det store billede.
Den netop offentliggjorte analyse i USA afslører, at det er lige så farligt at opholde sig udendørs på krydstogtskibes dæk som at bevæge sig i smog-ramte og forurenede storbyer som Beijing….
Skriv et svar